Beretning for året 2016

Beretning for året 2016:

Den 3. april i år kunne man læse på Kristielig Dagblads forside at borgere landet over går til kamp for bygningsarven. Som undertitel stod der, at nybyggeri ikke længere modtages i lokalområdet som nødvendighedens lov, hvor de gamle bygninger kan stå i vejen for ønsket om vækst og udvikling.

Det blev påpeget i artiklen, at borgere i hele landet mere og mere engagerer sig i at bevare bygninger med kulturhistorisk værdi. Som aktuelt eksempel nævnes Svendborg havn, hvor borgerne med mange midler prøver at påvirke politikerne til at bevare havnens særpræg.

I København nævnes planerne om at rive Paladsteatret ned og i Præstø kæmper man for at bevare de gamle nedrivningstruede støberihaller. Man nævner også konklusionen på en undersøgelse, som Real Dania har lavet i 2015, der viser at der ikke kun er kulturhistoriske begrundelser for at bevare de gamle bygninger – der er også økonomiske begrundelser. Bevaringsværdige huse har højere salgpriser, hvilket medfører en afsmittende effekt på den omkringliggende boligmasse. Den økonomiske effekt spiller også en rolle, mht. overnattende turister. De kommer hellere til byer med mange bevaringsværdige bygninger, så alt i alt er det en god forretning for byerne, at have en konstruktiv bevaringpolitik.

Den tendens har Bevaringsforeningen i Kerteminde mærket i mange omgange over de seneste år, heldigvis. De gange vi er gået til kamp mod opførelse af nybyggeri, der ikke passer ind i områdets DNA, har vi heldigvis haft en stor støtte i befolkningen, men man kan generelt sige, at den støtte ikke har været til stede hos de lokale politikere. Det massive pres det lykkedes os at påføre politikerne, i forbindelsen med bygningens Svanen på havnen, var til dels en reaktion på den store borgertilslutning og dels som følge af det nært forestående kommunalvalg. De borgermøder, vi afholdt i den forbindelse, var meget velbesøgte, og interessen blandt byens befolkning var stor. For at være konstruktive og ikke bare være nejsigere, havde vi ladet udarbejde en analyse af hele havnearealet, som blev fremlagt på vores borgermøde i Anexet, Lundsgaard. Men siden den gang, har vi ikke set den udmærkede analyse, der var udarbejdet af landskabsarkitekt Hanne Bat Finke, blive brugt eller blive henvist til, fra officiel side. For at sige det populært blev den desværre arkiveret lodret

I 2016 var vi igen på banen mht. planer på havneområdet. Det nuværende byråd hyrede byplanlægger Jannik Nyrup til at lave nogle overordnede byudviklingsplaner for hele havneområdet, incl. den såkaldte strandkile. Vi har i mange år påpeget, at man burde lave en sammenhængende byplanlægning for området, inden man gik i gang med udbygning – i værste fald efter salamimetoden. Så selve det, at man satte dette arbejde i gang, var vi positive overfor. Men vi havde selvfølgelig også vore bange anelser. Igennem alle de år, hvor havnens fremtid har været diskuteret med befolkningen, har det stået klart, at man kun ønskede boliger i begrænset omfang., og slet ikke som højhuse i 3-4 etager – dette harmonerer ikke ligefrem med vores købsstadsmiljø. Og det var netop det der prægede planerne, da de blev offentliggjort. Både på havnen og på Strandkilen var planerne spækket med boligområder som både i sin mængde og højde var ganske ubærlige for vores opfattelse af byplanlægning i området.

For at anskuliggøre hvor uantagelige, de fremlagte planer var, besluttede vi at holde endnu et borgermøde i slutningen af høringsfasen til forslaget. Vi byggede en model af de fremlagte planer, der anskueliggjorde hvilke højder og massive boligområder, der var foreslået i planen. Mødet var meget velbesøgt, folk var stadig optaget af hvordan deres by skulle udvikles. I betragtning af hvor mange borgermøder, der havde været afholdt vedrørende havnens fremtid, viste det en stadig stor interesse for sagen. Vi argumenterede på mødet imod de fremlagt planer, og havde stor lydhørhed blandt publikun. Vi havde yderligere et indlæg fra en borgergruppe i Svendborg, der nu stadig kæmper for at bevare havnens oprindelig præg.

Planerne blev efter høringsperioden afslutning behandlet igen, idet man skelede til de høringssvar, der var indkommet. Vi var som andre grupper kaldt til møde hos borgmesteren og kommunaldirektøren, hvor de endnu en gang gerne ville høre, hvad vi synes om planerne.

Derefter blev de reviderede planer fremlagt. Noget af det mest massive boligbyggeri var blevet reduceret – men slet ikke i det omfang, der efter vores mening var nødvendigt. Yderligere mente man ikke, at det var nødvendigt med endnu en høringsperiode. Planerne blev fremlagt for byrådet og vedtaget her i foråret 2017. I sidste øjeblik inden vedtagelsen foreslog de radikale, at man skulle iværksætte udarbejdelsen af en kulturarvs masterplan, udarbejdet af et uvildigt organ, som f.eks. Kulturstyrelsen sammen med det lokale museum. Det blev dog ikke vedtaget, men man foreslog at et sådant arbejde, kunne indgå i det videre arbejde med byudviklingsplanerne for havnen. Det er også fremhævet, at planen ikke juridisk bindende. Så vores håb er, det nye byråd efter valget har så meget mod og kan se hvordan byens miljø vil blive ødelagt, at man tager planerne op til fornyet revision. Det er især byggeriet på strankilen og på selve pladsen ved Nordre Havnekaj, der trænger til at blive ændret.

I forbindelse med generalforsamlingen sidste år, blev det drøftet hvor vigtigt det er, at de lokale håndværkere bliver uddannet til at rådgive folk om det vigtige i at bevare – frem for at smide ud. Et eksempel er de vinduer, som der oftest skiftes ud. Her er det typisk at træet fra gamle vinduer er meget mere holdbart, end de nye vinduer, man kan købe i dag. Derfor er et kursus i holdbar behandling med linolie nyttigt. På den baggrund besluttede bevaringsforeningen at yde tilskud til lokale håndværkere, til de kurser som Hverringe Restaurerings Center holder. Der var desværre kun en håndværker, der benyttede sig af tilbuddet.

Vi har en hjemmeside der hedder BevarKerteminde. Den har vi haft noget svært med nå at opdatere. Nu har vi oprettet en facebook side, som også hedder bevarkerteminde. Det er noget nemmere at gå til, og jeg håber at vi kan kommunikere noget bredere derigennem. Vi har i hvert fald 65 følgere, hvoraf meget få i forvejen er medlemmer af foreningen. Det synes jeg er positivt.

På facebooksiden har vi også offentliggjort et brev, som vi sendte til byrådet, i forbindelse med at kommunen satte to gamle huse til salg. Disse to huse i henholdsvis Drigstrup og Dalby, er bevaringsværdige såkaldte ”kommunehuse”, fra ca. 1900. Bevaringsforeningen henstillede til kommunen at bygningerne klassificeres som bevaringsværdige og at salgsmaterialet kom til at indeholde en klausul om at de nye ejere skulle bevare bygningernes ydre udtryk. Men byrådet valgte uden at fremlægge nogen argumentation, ikke at tage hensyn til Bevaringsforeningens henstilling.

Heldigvis er der flere og flere der forstår, at en så fint bevaret købstad som Kerteminde, tiltrækker turister, og giver økonomisk gevinst. Vi kæmper videre i samme ånd som hidtil.

Heldigvis er det sidste punktum ikke sat i byudviklingen på havnen, dertil kommer et højtvandsikrings anlæg, som vi også skal have sat under lup, så det ikke kommer til at skæmme byen for meget.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *